Line har hjulpet min søn til at få interesse for  at udforske musikken, og hjælper ham lige der, hvor han er.

- Jørgen, forælder til Tristan, elev

Lines undervisningsmateriale virker inspirerende og relationsnært for elever i folkeskolen, især med de tekster hun skriver til sine sange, samtidigt er de dejligt lette at spille. Man kan se, at hun er grebet af det hun underviser i og gerne vil give sin viden videre til os lærerstuderende, og som en særlig god del i sin workshop, lægger hun sig selv, som underviser og sit materialle op til debat. Meget inspirerende, modigt og helt klart noget jeg vil inddrage i min egen fremtidige undervisning. Tak for det. Vi er mange der sætter pris på det!

- Rasmus, studerende på læreruddannelsen

Vi kan absolut anbefale Lines kurser i musik og bevægelse. Man kan mærke, at hun har hjertet med i opgaven, og det betyder meget for børnenes indlæring og motivation. Hun er dygtig til at skabe nærvær, og på hendes kurser er der plads til forskellighed, og der er plads til at være både nybegynder og øvet.

 

- Andrea Rasmussen, folkeskolelærer. Fra "Dans med dine elever" kursus

Vi er så glade for den klaverundervisning, som vores datter, Tilde 10 år, har modtaget hos Line. Line har med pædagogiske evner og stor tålmodighed undervist Tilde, så hun har formået at få noget ud af klaverundervisning hos både Line, men også da der var nedlukning pga. corona og hun derfor tilbød fjernundervisning via Zoom. Line er meget fleksibel og er altid 100 procent engageret. Vi giver Line vores allerbedste anbefalinger.

- Diana Damigella

Tak for endnu en fed time! Som altid god og lærerig lærer som klart kan anbefales. Glæder mig til sommercamp!

- Benjamin, 12 år, elev

Hende her, Line Rosenlund spillede til min 30 års fødselsdag. Det var en perfekt oplevelse, hun spørger ind til hvilke genre og smag hun skal synge, hun har selv mange idéer. Det var en god oplevelse hvor flere fra min familie kom op til mig og roste hende og valget af hende. Så hvis nogen mangler en til at spille til fest eller andre beginheder, så vil jeg varmt anbefale Line!

- Mogens, Livemusik

Velforberedt, masser af energi, musikalsk i top både stemme og klaverspil, spilleliste sammensat personligt til mit arrangement, som betød at gæsterne nynnede og sang hele eftermiddagen. Line gjorde min fødselsdag til en dejlig dag med god stemning som netop dejlig musik og en dygtig musiker, kan skabe. Stor ros – jeg vender tilbage!
 

- Annette Hartøft , Rund fødselsdag med fokus på fællesskaber.
50 gæster i eget hjem.

“Hjælp, sønnen skal giftes!”
Først en tur i tænketank! En idé bobler op, men du tror ikke helt på, at det kan gennemføres uden en professionel musiker til support. En musiker, der har ja-hatten på, uanset om så repetoiret spænder fra old school “Dorte Kollo” og til udfordrende Lady Gagga. Kan du få hjælp undervejs i processen f.eks. i form af lydfiler, du kan øve efter? Hvad med et gennemtjek af om de omskrevne sangtekster fungerer? Eller hvad med en generalprøve og stor moralsk støtte, når tro på idéen svigter? Et stort ja til det hele! Så absolut et meget behageligt, dygtigt og professionelt forløb hele vejen! Søn og svigersøn var himmelfaldne! Af hjertet tak til dig, Line! 

- Bente og Niels, Odense

Nye kunstner og en gammel cirkushest! Selvom det er svært at lære en gammel cirkushest nye kunstner, er det lykkes for Line i mit tilfælde. Jeg spiller en habil guitar; men indtil nu har jeg haft forbud mod at åbne munden i de to bands, jeg har fornøjelsen af at spille i. Det er slut nu, takket være Line. Respekt - jeg bøjer mig i støvet. Line har fundet min stemme. 

- Leif Ringkjøbing

Vil du tilføje en udtalelse?

Thorsgade 1c, st. 1,
5000 Odense C
Danmark

CVR 39987767

©2020 by Rosenlund Musik